Graphic design pitch

Pitch – er det ental eller flertal?

Inspireret af en podcast med et par af de store personligheder inden for dansk grafisk design, oplevede jeg ligesindede til udfordringen i det at samle det jeg kan i en pitch med – for mig – få ord. Når man er visuel og et billede siger 1000 ord, kan det være en smule angstprovokerende at skulle sætte ord på det der foregår, når jeg er kreativ og i min forretning.

Som iværksætter og selvstændig er en af hjørnestenene, og det som vi konfronteres med gang på gang, at have en klar pitch (elevatortale). En som vi kan vækkes midt om natten og fyre af på kommando!

Men når jeg mødes med “Nå, hvad laver du så..?” kan jeg føle mig nærmest tøvende. Med fare for at jeg virker usikker, uafklaret eller endda uprofessionel, ved ikke at kunne ryste min pitch/elevatortale ud af ærmet. Det der manus af 4 bulletpoints i rette formulering og rækkefølge.

Det som jeg udfordres af er om det er okay at have flere pitches? Essensen er gennemgående, men alligevel med mange måder at beskrive det jeg gør, det jeg gør. Kald det en form for kreativ frihed og en måde at gøre elevator-talen en sjov øvelse.

Min nysgerrighed trigges også af idéen om at kunne teste responsen, målrette efter modtageren, tilpasse efter humør og situationen.

Den frihed, som netop var noget af det der tiltaler mig ved at være selvstændig, kan også overføres til den her del af min forretning. Som kreativ vil det være en tilgang, som appellerer til mig – hvad med dig…?

Kommentar

You must be logged in to post a comment