image-from-rawpixel-id-414214-jpeg

Om samtalens kunst

Er samtale en uddøende race? Vi oplever i højere grad en-vejs kommunikation og tilpasser vores opførsel til den måde at kommunikere, så vi kommunikerer via monolog og ikke dialog. Handler det om at vi har travlt med for mange ting, til at kunne tage tiden til at lytte, eller hvad..? 

Taler du MED andre, eller taler du TIL andre…?

Det er noget jeg selv er meget bevidst om i interaktionen med andre mennesker. Jeg er ikke god til monolog – den type hvor vi gengælder en historie med en ny historie. 

Psykologien i en god samtale er udover at tale om et emne, også en situation hvor vi anerkender at den anden deler noget personligt. Og måske anerkender den oplevelse, følelse og måske endda udfordring som er oplevet.

”Vi melder hele tiden ind. Her er jeg. Se mig. Hør mig. At blive set spiller en enorm rolle i dag, og risikoen er, at man mister fornemmelsen af, hvad god kontakt med et andet menneske er. Det er en følge af, at vi lever i en kultur, som bliver meget nytte-orienteret. Vi skal ustandseligt have egne informationer ud eller opsamle informationer, inden vi skynder os videre, og vi meddeler os hele tiden for at blive bekræftet i, at vi er på ret kurs,”

I gamle dage var det at være god til at “konversere” en kunst. Kald mig gammeldags, men det er også noget som jeg oplever til at være en vigtig egenskab i de gode relationer.

Dynamikken i at nyde den øjebliks stilhed, der kan opstå i en samtale. At holde sit eget behov for at fortælle om mig tilbage et øjeblik, for lige nu er vi på den anden banehalvdel og får gaven af at få delt en gave fra et andet menneske. 

Det er ikke farligt at vente, og hvis du oplever at glemme det du ville sige, eller frygter at glemme det, er det nok ikke så vigtigt, som du selv gør det til.

“At vende skråen” er et gammelt udtryk, som indbyder til at være bevidst om lige at rotere din tanke eller impuls inden i, inden du agerer på den. 

”Når du har en god samtale, går du over broen. At gå over broen er øjeblikkets intense fornemmelse af nærvær og fælleskab med det andet menneske, hvor der skabes noget mellem jer, som giver en slags merværdi i form af en forbundethed. Den gode samtale er på sin vis et mirakel, for vi får begge noget, som ingen af os havde før.”

Udfordringen ved at kunne brande sig selv, skal vi være gode til storytelling – også om os selv som soloselvstændige. Men der er forskel på at bruge de fortællinger i sin markedsføring på medier som indbyder til en-vejs kommunikation, som f.eks. på sit website og til dels på SoMe (ironisk nok – hvor socialt er det så), til i forhold til at dele historierne, når vi er ude i interaktionen mellem mennesker.

 

At lytte er ikke det samme som at høre. At tale er ikke det samme som at samtale. Længe leve den gode dialog!

Kontakt GraphiConfetti

Føl med her

Tags: No tags

Comments are closed.